Profile index
Sponsor


Fænø rundt fra Kolding
Søndag d. 7/10 skulle vi igen rundt om Fænø – denne gang med start fra Kolding. Vi var eneste flerskrogsbåd der var meldt til sejladsen. Det var meget tåget – sigten var under 100 meter og næsten ingen vind da vi efter skippermødet sejlede ud mod start. Sejladsen var en handicap sejlads – men vi var blot blevet sat til at start sammen med sidste kølbåd – 37 minutter efter først start kl. 10:00.

Fænø rundt fra Kolding

Det lidt vind der var kom fra vest – og efter vores start var det stadig så tåget, at vi kun via GPS’en vidste hvor vi egentlig var. Vi krydslænsede ud af fjorden, og fik og en snak med de kølbåde vi mødte på vejen. Før Skærbæk mødte vi starbåden som var den sidste kølbåd vi så på vejen. Tågen fortsatte helt forbi Fænø Kalv, hvor vi pillede code 0’en ned og fik vinden mere spids – så spids at vi faktisk var i tvivl om vi ville kunne holde rundt om Fænø. Vi undgik at slå, og straks efter sydsiden af Fænø fik vi code 0’en op igen.

Det var nu en kort fornøjelse, for vinden gik omkring Gamborg Fjord om vest igen. Kun én gang gik vi i et vindhul og gik totalt i stå. Det var i det smalle sund NØ om Fænø. Det var nu ikke ret længe, og da vi kom ud i Lillebælt var der 4-5 sm vind – og med en krydsfart på mellem 10 og 12 knob ville vi hurtigt være i Kolding igen.

Vinden holdt, og solen brød helt igennem, og vi havde et herligt kryds ind gennem Kolding Fjord. Vi gik i mål 13:37 – det var den sidste kapsejlads i år. Sikken en herligt måde at slutte af på med sol og fin vind.


[ Tilbage | Print | Send til en ven ]
Info
Galleri
Film
Links


• Odensevej 8 • 6000 Kolding • Tlf. +4521423702 • E-mail: owner@starsandstripes.dk